Massage i København

I trendy Guldbergsgade på Nørrebro i København ligger hyggelige og anmelderroste Ecotrip. Ecotrip tilbyder alt indenfor wellness, massage og forskellige former for terapi. 

Ecotrip har en særlig hjemlig atmosfære, hvor vi udfører alle vores behandlinger professionelt og nærværende. Vi har en holistisk og bæredygtig tilgang til vores arbejde, hvori krop og sind opfattes som en helhed.

Lever du et liv med stress, føler du dig presset eller drænet for energi, vil du med stor sandsynlighed opleve forskellige former for spændinger i kroppen. Det er kroppens signaler til sindet om, at ikke alt er, som det bør være. Det kan f.eks. vise sig som hovedpine, muskelkramper, forskellige former for eksem eller problemer med fordøjelsen. Du kan også føle dig nedtrykt, lide af søvnproblemer, opleve koncentrationsvanskeligheder eller andre psykiske symptomer, som sætter sig i kroppen og forhindrer dig i at leve vitalt og frit. Hos Ecotrip har vi samlet en gruppe af dygtige og professionelle behandlere indenfor forskellige former for massage, psykoterapi, sangterapi, akupunktur, sugaring hårfjerning og ansigtsbehandlinger. Vi har gennem en årrække opbygget en stor grad af erfaring på dette område, og vores kunder vender ofte tilbage. Vi lægger vægt på at give vores klienter en dybdegående behandling, der også kan mærkes efter man har forladt briksen. Vi arbejder derfor i dybden og har fokus på problemområderne.

Med udgangspunkt i økologiske principper, tror vi på, at virkningen fra en god behandling bliver forstærket af en sund og naturlig livsstil, og vi stiller os gerne til rådighed med gode råd om, hvorledes du på bedste vis kan understøtte behandlingerne hjemme.

Hos Ecotrip ønsker vi at skabe en bedre hverdag for vores klienter med tanke på naturen, hvorfor vi udelukkende bruger miljøvenlige produkter ved behandlingerne og i vores dagligdag. Som en del af vores økologiske og bæredygtige princip, vil I derudover opleve, at ikke blot alle produkter hos Ecotrip er økologiske, men også hele indretningen i klinikken er second-hand, genbrug eller fairtrade.

 

Book en tid her

Er du i tvivl om, hvilken behandling der passer til dig, så ring endelig til os. Det er vores store glæde og opgave at guide dig til den helt rette behandling.

Kender du en, som har behov for en kropsbehandling, kan du også købe gavekort i klinikkens åbningstid eller hele døgnet her på vores hjemmeside. Vi tilbyder også særlige events så som polterabends eller firmaevents. Ring til os eller slå et smut omkring Ecotrip og få et gavekort med hjem til dine kære eller en god oplevelse til dit firma eller din bedste vendindes bryllup. Vi er altid klar på en snak om dine særlige ønsker.

Køb et gavekort her