Retningslinjer under Covid-19/Corona 

Læs om de forholdsregler og retningslinjer vi tager her under denne krise. 

Selvom vi nu må holde klinikken åbent, så er det vigtigt, at vi fortsat omhyggeligt følger myndighedernes anvisninger i kampen mod yderligere spredning af COVID-19/Corona-virussen. 

Derfor tager vi os disse forholdsregler:

  • MAX 3 klienter i receptionen af gangen! Vi vil dog stille stole op, udenfor ved indgangen, hvor en behandler vil henvende sig hurtigst muligt.
  • Der vil desværre ikke stå hverken vand, te eller frugt fremme, men din behandler vil før og efter endt behandling tilbyde dig vand, hvis dette ønskes.
  • Alle lagner, pudebetræk og tæpper vil blive vasket ved 90 grader
  • Det er ligeledes muligt for klienten at medbringe deres egne lagner, hvis dette ønskes
  • Hovedpuder vil blive sprøjtet med en spritopløsning før påføring af rent betræk og før hver behandling
  • Generelt så vil alt, som kan afsprittes, blive afsprittet før hver ny behandling
  • Alle vores behandlere er blevet grundigt instrueret i korrekt håndvask og brug af håndsprit 
  • Der vil stå håndsprit fremme i receptionen, på toilettet og i alle behandlerrum
  • Vores skønne behandlere vil møde ind forskudt af hinanden for at minimere unødig kontakt
  • Skal man have en ansigtsbehandling, så kan man vælge om behandleren skal iføre sig handsker

Husk, at passe på jer selv, hinanden og ikke mindst følg myndighedernes anvisninger for at forebygge smitte.